Beliggenhed
Strandhotel Balka Søbad er beliggende på en stor naturgrund i skønne omgivelser med fyrretræer.
Grunden giver direkte adgang til en af Danmarks bedste sandstrande, den børnevenlige Balka strand med det fine hvide sand. På stranden tilbydes der surf skole, yoga og andre aktiviteter. Se bl.a. www.eastwind.dk
Strandhotel Balka Søbad er et godt udgangspunkt for jeres ophold på Bornholm. Der er ikke langt til Bornholms mange muligheder for fantastisk natur, små og store spisesteder eller kulturelle oplevelser.
Hotellet ligger i gå afstand (1 km.) fra det hyggelige fiskeleje Snogebæk, med små specialforretninger, mini golf, restauranter, cafeer og et røgeri. Den gamle havneby og i dag driftige handelsby Nexø ligger 2,5 km. fra hotellet. Se www.oplevnexo.dk
Bornholm har 250 km. cykelruter, der går lige forbi hotellets indkørsel. Der er mulighed for at leje cykler på hotellet så man kan udforske området.
Nexø Dueodde golfbane med 18 huller ligger 8 km. fra hotellet.